Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Solpolitik

En stor del af børnehavedagen foregår uden for på legepladsen eller på tur. Vi har plantet træer på centrale steder, hvor børnene leger (klatrestativet, sandkassen, gravehullet). Vi har store træer og legehuse placeret rundt på legepladsen, så der skabes skyggesteder for børnenes leg. I vores bålhytte opsættes legeredskaber og legesager, der kan inspirere børnene til leg under tag. Vi sætter lege og socialt samvær i gang på steder med skygge. Vi er opmærksomme på at gå i skygge eller inden for i timerne midt på dagen (12-15), hvis Uv-indekset er 3 eller derover.

Børnehaven anvender svanemærket solcreme faktor 15 uden parfume.

Vi smører børnene ind i solcreme, hvor tøjet ikke dækker. Børnene smøres ind lige efter frokost. Hvis forældre ønsker anvendt anden solcreme, skal I selv medbringe dette.

Forældrenes ansvar:

  • At barnet er smurt ind i solcreme hjemmefra.
  • At barnet har skiftetøj med, der kan dække kroppen.
  • At barnet har en solhat eller kasket med bred skygge, der kan dække nakke og ører.