Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Cykelhjelm i børnehaven

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer må børnene ikke bruge cykelhjelm på legepladsen. Hvis børnene færdes med cykelhjelm på legepladsen vil sikkerhedsafstandene på diverse legeredskaber være sådan, at børnene risikerer, at blive hængt i en "hovedklemsfælde". I Kolding Kommune skal alle dagtilbud følge disse retningslinjer. Det er således ikke en sag for de enkelte forældre eller forældrebestyrelsen, at beslutte, om der skal bruges cykelhjelm på legepladsen. Hvis børnene medbringer egen cykel og cykelhjem til en cykeltur uden for institutionen, er det i orden at bruge cykelhjelm.

Børn er impulsstyret og skelner ikke mellem, hvornår de lige cykler, og hvornår de lige får lyst til at klatre i et træ.  Har et barn en cykelhjelm på under en klatre tur, og remmen fra hjelmen kommer til at hænge fast i en gren, er der en risiko for, at barnet kan blive kvalt. Vi ser, at cykelhjelme bliver kastet og tabt i leg, hvilket betyder, at cykelhjelmen ikke har den stødabsorberende effekt, som den skal have. En cykelhjelm skal være tilpasset barnet, der anvender den, ellers har den ikke den rette effekt.

Vi mener derfor, at cykelhjelme er gode til at beskytte mod ulykker i trafikken med far eller mor ved siden. Cykelhjelme på legepladsen kan være livsfarlige.

Hvis dit barn anvender cykelhjelm på cykelturen til og fra børnehaven, opfordrer vi til, at hjelmen har plads på barnets kasse i garderoben.