Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fødselsdag

Børnehavens fødselsdagspolitik:

  • Når et barn har fødselsdag bliver der sat flag op uden for garderoben, og der hænger en fødselsdagshilsen på døren. Vi holder rundkreds på barnets stue og synger fødselsdagssang og råber hurra. Børnehaven har lavet en gave, som bliver pakket op. Fødselsdagsbarnet får mulighed for at fortælle, om de er blevet sunget for om morgenen, om de skal gæster og om de evt. allerede har fået gaver.
  • Det bliver til mange fødselsdagsfester på stuen i løbet af et år – og det kan blive til rigtig meget kage og saftevand i små barnemaver. Heldigvis er det ikke menuen, der giver en god fest, men det at være i centrum, at have flag på bordet, at høre de andre børn synge fødselsdagssang og råbe hurra. Vi elsker at holde fest, og det er dejligt at feste, uanset om der bliver serveret gulerødder og agurkestave, frisk frugt eller et lille stykke kage
  • Hvis barnet har lyst til at dele noget ud i børnehaven, foreslår vi derfor små portioner hvis det kan spises. Alternativt kan man også dele andre små ting ud, som ikke kan spises.
  • Forældrene er meget velkomne til at deltage i fødselsdagen i børnehaven.
  • Som forælder til et uglebarn, har man mulighed for at komme med i børnehaven og lave små aktiviteter/lege med alle stuens børn, som en del af fejringen. Det skal aftales med de voksne på stuen.
  • Invitationer til private børnefødselsdage: 

Hvis man ønsker at holde en privat fødselsdag for nogle af børnene i børnehaven, kan man sende invitationen via AULA. Vi opfordrer til, at man inviterer alle på stuen eller alle piger/drenge på stuen.